SMKS
Farvergården, Lørdag 21/5 kl. 13.30
Odense Folk Festival kan med glæde præsentere publikum for nogle af de allerbedste unge folkemusikere i Danmark. Folkemusiklinien fra Syddansk Musikkonservatorium og Skuespilskole er igen klar til at imponere, dupere og lokke gåsehuden frem på dine overarme.
Holdet optræder som folk big-band med den gamle danske musik sat sammen med et rigt udvalg af musik fra andre lande og de studerendes egne kompositioner. Her bliver tale om et festfyrværkeri af skøn musik!
